Skydning er i sin natur en individuel sport, og hos Ølstykke Skytteforening er der gode muligheder for at træne på egne præmisser. Mange skytter nyder den ro og fordybelse, som sporten tilbyder, og det at være alene med sine egne mål og sin egen udvikling kan være både givende og styrkende, særligt for dem der har brug for et frirum, hvor man kun står til ansvar over for sig selv.
Samtidig tilbyder foreningen også fællestræning på hold for skytter, der ønsker at udvikle sig yderligere og måske har ambitioner om at deltage i konkurrencer. Denne form for træning er mere målrettet og dedikeret, og det vurderes altid individuelt, om man er klar til at indgå i et sådant forløb. Her får man sparring, teknisk vejledning og mulighed for at træne sammen med andre, der deler samme engagement. Det skal siges, træner man individuelt, er der samme muligheder for at deltage i konkurrencer og ranglisteskydninger,
Uanset om man vælger den individuelle tilgang eller fællestræning, er der plads til alle. Skydning kan være en personlig udvikling, hvor man lærer sig selv bedre at kende, og hvor både ro, fokus og fællesskab går hånd i hånd.
