Fra Intro til Træning

Fra Intro til Træning

Når du har været til introforløb i Ølstykke Skytteforening, skal du tage stilling til, om skydning er en hobby, du har lyst til at gå videre med. Hvis du føler, at skydning er den sport, du gerne vil dyrke, møder du blot op på en af vores træningsaftener. Vi træner hver torsdag fra kl. 18.30 til 21.00, og her vil du blive meldt ind i foreningen.

Når du er indmeldt, begynder du at lære mere om riflen. Så snart der er en ledig bane, hjælper vi dig godt i gang, og din egentlige træning starter. Du vil ligeledes blive introduceret for vores medlems app, ved navn Foreningslet. Den kan hentes til både Apple og GooglePlay. 

Foreningslet er Ølstykke Skytteforeningens medlemsportal, hvor vi kommunikerer ud. Portalen indeholder også andre myttige funktioner som:

  • Tilmelding/afmelding af aktiviteter, som træning, vildskudning, aktiviteter i foreningen.
  • Du kan se hold du er tilmeldt.
  • Foreningen udsender beskeder til medlemmerne via appen.
  • Du har din egen profil.

I de følgende træningsgange vil du opleve, hvordan hverdagen i foreningen foregår, og du vil mærke det fællesskab, du nu er en del af. Vi er en forening, hvor du deltager i det omfang, du selv ønsker. Nogle medlemmer er her ofte, andre lidt mindre, der er plads til alle.

Du vil også opleve, at skytterne deler tips og tricks med hinanden. Det er ikke kun trænerne, der taler om skydning. Er du i tvivl om noget, vil du hurtigt opdage, at alle gerne hjælper og deler ud af deres erfaringer i vores fælles hobby.

Introforløbet har allerede givet dig et godt fundament, så når du møder op igen, vil du hurtigt føle dig hjemme og opleve, at det hele ikke længere er så nyt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer videre efter introforløbet, er du altid velkommen til at skrive til os, vi hjælper dig gerne.