Skytteforeningen er handicapvenlig og har gode faciliteter, der sikrer tilgængelighed for alle medlemmer – også dem med fysiske udfordringer. Der er let adgang for kørestolsbrugere, både til og inde i bygningen, hvilket gør det muligt at deltage i skydning på lige fod med andre.
Indgangen til foreningen er udstyret med automatisk døråbner, som gør det nemt at komme ind. Derudover findes der et handicapvenligt toilet, indrettet med god plads, så alle kan færdes trygt og komfortabelt. Adgangen til baneafsnittet er ligeledes nem og uden forhindringer, hvilket sikrer en god oplevelse for alle skytter – uanset mobilitet. Bordene er hæve/sænke borde, og de kan komme i så lav en højde, så skydning for kørestolsbrugere er nemt og tilgængeligt.
Foreningen arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og har mulighed for at deltage i fællesskabet og sporten. Derfor var planløsningen for vores relativ nye skyttehus også med en prioritet, at huset skulle ligge i gade niveau og uden indre niveauer.
